Foredrag

Ønsker du et foredrag eller en workhop?

Jeg tager dig med ind i en verden af inspirerende og fængende foredrag, der engagerer, udfordrer og giver dig nye perspektiver, som du får lov til at mærke, reflektere over og tage med dig hjem.

Jeg tilbyder foredrag, der kan mærkes, og som henvender sig til dit publikum – uanset om du repræsenterer en virksomhed, en forening, en skole, en konference eller en privat gruppe. Mine foredrag kombinerer faglig viden, praktiske erfaringer og levende fortællinger, der skaber nærvær, refleksion og motivation. 

Det, jeg laver, bryder med den måde, du normalt tænker på.
Jeg udfordrer dig – ikke for at provokere, men fordi det, jeg taler om, rammer noget, vi alle kender.

Uanset om du er barn eller voksen, om du står på toppen af din karriere, er spirituel, kreativ eller noget helt femte – så handler det i bund og grund om det samme: følelser.

Følelser er det fælles sprog, vi alle deler. Det er her, vi virkelig mødes som mennesker.
Mine foredrag rammer dér, hvor vi ikke kan gemme os bag titler, roller eller facade – men hvor vi mærker noget autentisk, noget der resonerer, og noget der kan forandre.

Hvilke emner holder jeg foredrag om?

Mine foredrag kredser om det, der i bund og grund binder os sammen: Følelser og kommunikation. For uanset hvem vi er, og hvor vi befinder os i livet, er det vores evne til at mærke og forstå os selv og hinanden, der afgør, hvordan vi trives, arbejder sammen – og lever. Sproget alle kender, men som ingen forstår. Vi står i en ny tid, hvor særligt den nye generation stiller større krav til tilværelsen, til mening og til den psykologiske tryghed i relationer og i arbejdsmiljøet end nogensinde før. Det kræver, at vi tør at forstå sproget og tør at få øje på det, vi har svært ved at tage ansvar for. Jeg tilbyder foredrag indenfor blandt andet:

Kommunikation, der skaber forandring

Hvordan taler vi, så vi faktisk selv føler at vi bliver hørt – og hvordan lytter vi, så den anden virkelig føler vi forstår? Her handler det ikke om teknik og smarte tricks, men om ægte nærvær, autenticitet og det at turde at blive i sig selv, i mødet med andre mennesker. Kommunikationen skaber forandringen, når vi stopper med at forklare og tør at stå ved det vi oplever, men med en åben forståelse til den anden. Det er der forandringen sker og den modsatte part må gøre op med sin fortid. Skyld og skam, den nye generation aldrig bad om, afleverer de nu tilbage – de vælger frihed frem for byrder. Hvilket stiller krav til den gamle generation som ikke forstår det, fordi brok ikke var noget man brokkede sig over. Man fik det gjort!

Følelser som vores fælles sprog

Følelser er ikke noget, vi skal styre eller gemme væk – de er vores vigtigste adgang og vores harddisk til at forstå os selv og andre. I dette foredrag dykker vi ned i, hvordan følelser påvirker vores valg, vores relationer og vores måde at være i verden på – både privat og professionelt. Vi kan ikke undgå at blive ramt følelsesmæssigt. Måske bliver du autoritær og sætter dagsordenen eller måske begynder du at please? Det er alt sammen en del af vores fælles sprog og det er lige der din adfærd viser hvem du i virkeligheden er.  

Hvorfor vi bliver syge af stress og depression og hvad er det egentlig?

Stress og depression er ikke bare tilfældigheder eller personlige svagheder. De er ofte kroppens og sindets reaktion på en gammel virkelighed, hvor vi mister os selv og derfor mister kontrol over vores følelser. I dette foredrag taler jeg om, hvordan følelsesmæssig undertrykkelse, fejlslagen kommunikation og urealistiske krav både udefra og indefra kan føre til sygdom – og hvad vi kan gøre for at skabe balance, forebygge og forløse det igen.

Den følelsesmæssige intelligens – nøglen til stærke relationer

Følelsesmæssig intelligens handler om mere end bare at forstå sig selv – det handler om evnen til at håndtere følelser i mødet med andre.
I dette foredrag får vi sat fokus på, hvordan selvindsigt, empati og følelsesmæssig modning er afgørende for samarbejde, ledelse, kommunikation og personlig udvikling.

Den relationelle udfordring – hvorfor det går galt mellem mennesker

Hvorfor misforstår vi hinanden? Hvorfor knækker relationer, selvom intentionerne er gode? Her kommer nye øjne på det vi mærker men ingen italesætter om de skjulte dynamikker i relationen – hvad der sker, når vi føler os truede, set, misforstået eller pressede – og hvordan vi kan bygge relationer, der holder, også når den anden løber væk. 


Alle mine foredrag har det samme fundament:
At skabe resonans, åbne for refleksion og bygge bro mellem logik og følelser og skabe “aha” hos noget alle ved, men som de fleste ikke kan sætte ord på. Alle foredrag er tilpasset den målgruppe som er publikum og kan derfor variere en smugle. 

Hvad kan du forvente?

Mine foredrag er ikke bare ord fra en scene – de er en oplevelse, du mærker. Du kan forvente at blive inspireret, udfordret og ramt. Ikke for at provokere, men for at åbne for nye perspektiver og vække noget, du måske ikke har haft øje på før. Jeg arbejder med følelser som det fælles grundlag – fordi det er her, vi alle mødes, uanset hvem vi er, eller hvor vi er i livet.

Hos mig er der plads til hele mennesket:
Både det professionelle, det sårbare, det stærke og det nysgerrige.
Om du er leder, medarbejder, studerende, spirituel søgende eller noget helt andet, vil du kunne spejle dig i noget af det, jeg deler.

Jeg kombinerer faglig viden, personlige erfaringer og levende fortællinger på en måde, der ikke kun skal høres – men opleves.
Der vil være både refleksion, energi og ægte nærvær undervejs.

Så hvis du er klar til at tænke lidt anderledes, mærke lidt mere – og tage noget ægte med dig hjem – så vil jeg glæde mig til at møde dig og give jer en oplevelse. 

Praktisk information

Sted:
Jeg kommer gerne ud til jer – foredraget kan også afholdes online. 

 

Varighed:
Foredraget tilpasses altid efter jeres ønske og det format, der giver mest mening for deltagerne. Typisk varer et foredrag mellem 45 minutter og 2 timer – men der kan også laves kortere oplæg eller udvidede sessioner med tid til dialog og refleksion.

Pris og tilbud:
Prisen afhænger af varighed, deltagerantal og eventuelle særlige ønsker til tilpasning. Du kan altid tage kontakt mig for et uforpligtende tilbud, hvor vi sammen finder den løsning, der passer bedst til jeres arrangement. Dette gælder også workshops eller foredrag med inkluderende arbejde til deltager/publikum.  

 

Antal foredrag på bagen: 
Mere end 30+ foredrag på bagen.

Har du spørgsmål?