Terapi

Mere om terapi

Her på siden kan du læse om alt det vigtigste indenfor og omkring valg af terapi, og hvad der er en god idé at tage højde for, før du starter i et forløb.
Viden, perspektiv og bevidsthed skaber tryghed og jeg har samlet alt det jeg mener er det vigtigste for dig som menneske uden en terapeutisk baggrund, at vide før du starter i terapi eller før du anbefaler eller sender dine nærmeste i terapi. At finde den rette terapeut og behandlingsform kan tage årevis og kræver ofte både stort indre tilløb og mod. Men også indsigt og forståelse. De fleste mennesker vælger at søge terapi eller en alternativ behandlingsform, på et tidspunkt i deres liv, når de erkender og oplever, at det de står med, ikke længere er noget, man kan håndtere alene. Mange opsøger også terapi, når der er en ubalance i det indre eller når de mærker, at noget ikke er, som det skal være. Det kan også være gamle erfaringer som gør at man søger andre behandlingsformer. Eller at man har oplevet ikke at få den behandling, som man havde håbet på. Det kan også være at du er blevet fortalt at der ikke kan gøres mere fordi det er psykisk. Herefter kan du sidde med fornemmelse af at noget kan gøres anderledes.

Den eneste måde du kan behandle alle ens på, er at behandle hver især forskelligt.



Katharina Areewong

Som terapeut og som menneske hænger jeg uløseligt sammen. Der er ikke en version af mig i rummet, også en anden udenfor. Det du møder, er den samme tilgængelige nærvær, mildhed og utrolig loyale ærlighed – hele vejen rundt. 

Det er ofte det der gør at du kan mærke mig, længe før du forstår mig. Det er den ægtehed, der gør at du kan lade alle dine følelser gå, i dit første møde med mig. Jeg tror ikke på at du skal fikses, jeg tror på at du skal mærkes. For det, der har sat sig i dig, er ikke opstået i hovedet alene og det er heller ikke der, det slipper.

Når du bliver mødt uden at skulle være anderledes, begynder noget i dig at falde på plads. Jeg ved, hvordan det er, når ens indre verden ikke bliver rummet. Når man vokser op med følelser, ingen forstår og som der bliver tolket i stedet for mødt. Og jeg ved, at ægte forståelse kun opstår i det autentiske møde. 


Hypnotisk Kropsterapi

Hypnotisk kropsterapi er din vej hjem igennem dine tre hukommelseslag. Her åbnes døren til det, du har gemt væk. Spændinger, følelser, minder og mønstre. Her møder du dig selv præcis som du er i en intuitiv terapi. I hypnotisk kropsterapi arbejder vi med den 3enige terapi og de 3 hukommelseslag. En blid, men kraftfuld måde til at forbinde det bevidste, underbevidste og ubevidste sind.

Hypnoseterapi

Nogle ting kan vi ikke tænke os ud af og nogle forandringer sker først når vi tør at lukke øjnene. Sommetider sidder vi fast – og sommetider skal vi lære hvordan det føles at give slip. Hypnoseterapi hjælper dig til dybere forandring – måske er det din tur nu. Dine ressourcer ligger lige under overfladen – hypnosen hjælper dig med at finde den nøgle til din forandring, som du allerede bære. 

Kropsterapi

Kropsterapi handler ikke kun om at løsne spændinger. Det handler om helheden og den dybere kontakt mellem din krop, følelser og dit sind. Når kroppen husker det, du selv har glemt, hjælper kropsterapien dig med at sammensætte det tabte. Her får du adgang til forløsning, styrke og klarhed. Din krop bærer din historie – kropsterapi støtter dig i at finde tilbage til dit eget nærvær. 

Psykoterapi

Psykoterapi handler ikke kun om at forløse smerte. Det handler om at styrke og øge din bevidsthed og evne til at navigere i dit liv. Når du har mistet retning eller mangler et referencepunkt – for at genvinde din styrke. Psykoterapi giver dig redskaber til klarhed og selvforståelse. Din bevidsthed er din største ressource – terapien hjælper dig med at tage styrken tilbage i dit eget liv eller forstå dig når du har et behov. 

Parterapi

Parterapi handler ikke om at finde den rigtige løsning. Mere om at udforske, hvordan to mennesker kan være sig selv – sammen. Når gamle roller spænder ben – skaber parterapi plads til nye møder. Det er ikke altid målet at blive enige, men at lære at stå stærkt, hver for sig og sammen. Jeres forskellighed er ikke problemet – her hjælper terapien med at finde styrken i det, der adskiller og det der forbinder jer.

Børn i terapi

Når dit barn har det svært, handler det ikke om at fjerne smerten eller gøre følelserne forkerte. Det handler om at kunne være med dem – uden at miste sig selv. Nogle gange bliver vores egen kærlighed så stor, at vi mister os selv i ønsket om at lindre. Når vi som forældre står i afmagt, er det ikke fordi vi fejler, det er fordi vi elsker. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt, at en anden træder til og holder rum for barnet.

Hvad er terapi og hvorfor kan det være nødvendigt?

Terapi er et sted, hvor du får mulighed for at møde dig selv i det, der ellers kan være svært at rumme alene. Det er ikke kun for det, der er tydeligt, men også for det, der ligger under overfladen. Tanker, følelser, reaktioner og mønstre, som gentager sig uden at du helt ved hvorfor.

Det kan være nødvendigt, når noget i dig begynder at larme. Når kroppen spænder, tinnitus kommer, relationer udfordrer, eller du mister fornemmelsen af dig selv. Terapi giver dig et rum, hvor du ikke skal klare det selv, men hvor du bliver mødt og guidet til at forstå og mærke det, der sker i dig. Det er ikke et tegn på svaghed at søge terapi. Det er et tegn på, at du er villig til at tage dig selv alvorligt. Og nogle gange er det netop dér, at den største forandring begynder.

Hvordan kan det hjælpe dig?

Den måde min terapiform kan hjælpe dig på, er ved at forløse de underliggende følelser, som sidder i klemme og står i vejen for at du kan få det som du gerne vil have det. Fælles for alle problematikkerne, er at problematikken er en kognitiv betegnelse for en masse følelser der ikke er blevet forløst. Dermed er det blevet til en tilregnelig adfærd, som dem der ikke ved hvordan de skal behandle følelser, har fundet metoder at behandle det på, oftest med medicin og kognitiv forståelse af adfærden. Hos mig finder du ikke et svar på hvorfor du er som du er, men mere et svar på hvorfor du gør som du gør og det er det der ændre, korrigere og forløser følelser, som også er dem der skaber dine mønstre og adfærd.

For hvis det ikke var dine følelser? så ville det ikke være så svært at ændre.  

Når sindet ikke længere skal kompensere for de uforløste følelser som sidder i kroppen, så slipper symptomet og der opnås direkte homeostase og dermed også direkte emotionelt korrigerende oplevelser. Det er det som giver den dybeste ro og kontakten med dig selv, som du længes efter. Noget i dig kender vejen, det er også derfor du er nået hertil. At søge en alternativ behandlingsform og håbet om at få det bedere selvom du har prøvet det meste. 

Herunder ser du lidt af den generelle vifte af problematikker jeg har arbejdet med og som mange andre også arbejder med.