Har du taget en beslutning om at få den rette hjælp til dit barn?
Det er meget blandede følelser for forældre, der skal have deres børn i terapi. Handler det om unge med eksamensskræk, er det nok ikke med de helt store følelser, man sender sit barn afsted med. Men har angsten dybere fat, eller er det andre problemstillinger, kan det være yderst sårbart, og det kan kræve et stort mod og en grundig research at finde den rigtige og at række ud i erkendelsen af, at man måske ikke selv kan hjælpe sit barn eller sit unge menneske. Rigtig mange forældre står med mange følelser i spil. Måske har I været igennem kommuner og faglige medarbejdere. Nogle kommer fra psykiatrien og andre fra lægen uden held med at hjælpe deres barn. I nogle tilfælde er det bare blevet værre, og i andre tilfælde står I som forældre i afmagt over at have lagt jeres tillid enten i fagpersoners hænder eller hos alternative behandlingsformer, hvor det igen ikke har givet den permanente hjælp, I har haft brug for.
Hos mig er det dig som forælder, der kender dit barn bedst. Jeg arbejder aldrig hen over hovedet på forældrene eller forsøger at definere, hvad der er rigtigt for jeres familie. Tværtimod har jeg en kæmpe tillid til, at I som familie kender jeres børn bedst. Jeg ser jer som forældre, eller dig, som en uundværlig del af processen – både i din viden, din mavefornemmelse og den måde, du står ved siden af dit barn på. Jeg har den dybeste respekt ind i jeres situation og for alt det, du allerede har båret på, forsøgt og mærket. Jeg tror på, at den bedste terapeut i et barns liv er forælderen. Men jeg ved også, at vi som forældre kan komme til et punkt, hvor vi er gået i stå og ikke kan komme videre selv. Det er her, barnet har brug for at blive mødt af en anden, så I sammen kan komme videre. Det er her, terapi kan være en kæmpestor hjælp. Terapi er ikke en erstatning, men et sted hvor noget skal rykke, for at I sammen kan komme videre som helhed.
Når et barn eller en ung person kommer ind til mig, gør jeg mig ekstra umage. Meget terapi i de aldersgrupper handler enormt meget om at vinde tillid og lytte til det, der pludselig åbner sig. Jeg er altid nærværende og gør mig enormt meget umage i mit job. Men når jeg får børn og unge i terapi, er jeg altid lidt mere opmærksom og koncentrerer mig endnu mere om at sanse det, der er i spil, da børn sommetider har sværere ved at sætte ord på. I bestemmer også selv, i samspil med hinanden, hvor meget I skal involveres. Om I skal sidde med i terapien, være en del af det, eller om det skal være barnets frirum. Alt bliver tilpasset med stor respekt for jeres følelser og tryghed ind i det, der giver mest mening i jeres situation.
Jeg ved, det kan være svært at lade sit barn åbne sig for en anden — særligt når man selv kender følelsen af ikke at være blevet mødt på den rigtige måde. Det ønsker man ikke for sit barn. Men sommetider kan vi sidde fast, og så skal et møde udefra foregå, før I kan komme videre sammen. Hvis du står og overvejer, om terapi kunne være en støtte for dit barn, og hvilken form for terapi der er bedst, er du altid velkommen til at tage kontakt. Ingen spørgsmål er for store eller for små. Og vi begynder altid med at tale om, hvad der føles rigtigt for jer som familie.
Hvis du står i en situation, hvor du skal finde en terapeut til dit barn, så vil jeg bare sige: Giv dig selv lov til lige at tage en snak med et par forskellige, inden du vælger. Det kan føles uoverskueligt — især når man allerede står i noget, der er svært. Så er det nemt bare at tage den første og håbe på at det hele går. Men jeg anbefaler altid, at man lige mærker efter. Ikke i jagten på den perfekte løsning, men for at finde det menneske, hvor du mærker ro, tillid og ægte kontakt. Der hvor du mærker at her ville dit barn eller dit unge menneske finde tryghed uden at forcere noget. Ikke et salg. Ikke distance. Bare et rart møde, der føles godt og rigtigt. Det skal føles trygt — både for dig og dit barn. Og det gør det, når relationen er i orden fra starten. Du kender dit barn bedst. Brug den viden du har. Mærk efter. Det er den vigtigste pejling og fornemmelse du har og giv dig selv lov til at være kritisk. Der er mange behandlere derude og det er ikke alle der er i stand til at arbejde med børn. Heller ikke selvom de har taget en uddannelse. Her handler det ikke om viden, faglige kompetencer eller erfaring. Her handler det mere om nuvær, nærvær og følelsesmæssig intelligens. Når et barn bliver forstået følelsesmæssigt og i sine følelser i kroppen, uden alt det kognitive – er det her forandringen opstår og barnet kan give slip på resten.
Terapiforløb med børn afhænger af barnets alder, personlighed og den konkrete terapiform. Der findes ikke én fast metode — børn har brug for forskellige måder at udtrykke sig på. Mange børn tegner, mens de taler, fordi det gør det lettere at sætte ord på følelser og oplevelser. Små børn leger ofte med figurer, dukker eller dyr, hvor de bearbejder det, der er svært, gennem symbolik og leg.
Nogle børn har gavn af kreative redskaber som fortællekort, billedmateriale, historier, dans, rideterapi. Andre arbejder bedst gennem stilhed, krop, åndedræt eller guidede visualiseringer. Det vigtigste er, at tilgangen tilpasses barnet og giver plads til udtryk på egne præmisser.
Terapien kan være både legende, stille, kreativ eller samtalebaseret. Der er ikke et mål om at “løse” noget hurtigt — men om at skabe et trygt rum, hvor barnet kan udtrykke det, der fylder, på sin egen måde og i sit eget tempo. Jeg bruger store set altid hypnose i mine terapi sessioner med unge, da de respondere hurtigt og effektivt på det og dermed også skåner dem for den store emotionelle last der kan være i forbindelse med et traume. Hypnose kan også foregår i åbent bevidsthedslag, uden at de opdager at de er i tilstanden, men kroppen forløser bare tilstanden.
Børn og unges hjerner er under udvikling – ikke færdige.
Når vi arbejder med børn og unge, er det afgørende at forstå, at deres hjerner stadig er i fuld udvikling. Den følelsesmæssige del af hjernen (det limbiske system) modnes tidligt, mens den mere tænkende og regulerende del (pandelapperne) først er færdigudviklet i starten af 20’erne og andre senere. Det betyder, at børn og unge ofte føler stærkt, men har begrænset adgang til de funktioner, der skal styre, regulere og forstå de følelser og koblingen imellem.
Det er derfor ikke “manglende opdragelse”, når et barn reagerer voldsomt, bliver overvældet, lukker af eller ikke kan forklare sig. Det er hjernen, der endnu ikke er klar til at løse de situationer alene. De har brug for voksne, der forstår at møde dem med ro, spejling og hjælp til at sætte ord og struktur på det, de mærker – før de selv kan. Så følelserne kan forløse sig. Især dem som har sat sig kropsligt.
Vores tilgang som fagpersoner må derfor ikke bygge på krav om modenhed, de endnu ikke har udviklet. I stedet må vi møde dem dér, hvor hjernen er – og støtte dem i at udvikle de kompetencer, der endnu er under opbygning. Hjernen er plastisk og det gør en forskel. Derfor kan dit barn også blive meget træt efter terapi. Vi danner de nye spor i hjernen der koder det hele sammen. Det er de tre sindstilstande også kaldet bevidsthedslag, som skal forenes.
Når vi forstår hjernens udvikling, forstår vi også, at reaktioner ikke skal håndteres med kontrol, men med kontakt.
Hvert barn er unikt — og det er terapien også. Nogle børn leger, andre tegner. Nogle har brug for stilhed, andre for bevægelse eller samtale. Vi følger barnets tempo, udtryk og grænser. Ikke for at presse noget igennem, men for at skabe et rum, hvor barnet kan føle sig trygt, set og mødt – præcis som det er. Derfor er det også på barnets præmisser. Ønsker barnet mor eller far inde, er det vigtigt at lytte til barnet.
Tegn på at terapi kan være relevant for børn og unge:
Dit barn har oplevet noget svært (fx mobning, skilsmisse, dødsfald eller flytning) og har ændret adfærd
Du behøver ikke være sikker på, at noget er galt. Din fornemmelse er nok. Der kan være mange grunde til at opsøge hjælp. Har dit barn en adfærd eller et problem som i ikke kan finde årsagen til, kan terapi afhjælpe problemet.
Børn føler dybt. Deres følelsesliv er levende, komplekst og ofte mere sansende end sprogligt. Det betyder, at mange børn reagerer følelsesmæssigt, før de overhovedet forstår, hvad der foregår – både i dem selv og omkring dem.
Børn har ikke det samme følelsesmæssige filter som voksne. De bliver hurtigt overstimulerede, ramte eller overansvarlige, uden nødvendigvis at kunne sætte ord på det eller hvorfor. Og fordi de mangler erfaring og sprog, bliver følelserne ofte udtrykt kropsligt eller gennem adfærd. Det kan vise sig som uro, vrede, tilbagetrækning, bekymringer, mavepine, søvnbesvær eller pludselige reaktioner, der virker ude af proportion.
Det er vigtigt at forstå, at børns følelser ikke er for “små”, bare fordi børnene er det. Følelserne er ægte, vigtige og dybt forankrede i deres virkleighed – og de har brug for at blive taget alvorligt. Børn er deres følelser og derfor skal de ses i dem. De kan ikke adskille “jeg’et” fra deres følelser endnu. Når et barn gentagne gange ikke bliver mødt i sin følelsesmæssige virkelighed, risikerer det at begynde at lukke ned, tilpasse sig eller miste kontakten til sig selv.
Terapien kan her blive et rum, hvor barnet får lov til at udtrykke det, der har været svært at bære alene. Det er ikke nok at tale til barnet – vi må møde det følelsesmæssigt. Med ro, tydelighed og tryghed.
Et barn, der bliver set og forstået i sine følelser, bliver også bedre i stand til at forstå sig selv, regulere sig og udvikle sunde relationer. Og det er præcis her forandringen begynder.
Her er de primære problematikker i terapien. Jeg har arbejdet med meget mere og har en lang erfaring indenfor børn og unge med komplekse problematikker også indenfor diagnoser og psykiatri.
Jeg har arbejdet med børn og unge i mange år. Ikke i teorien, men i praksis. Jeg har siddet overfor hundredevis af børn og forældre, og jeg ved, hvordan mistrivsel ser ud, selv når den er pakket godt ind. Jeg ved, hvad der virker – og hvad der ikke gør.
Når jeg møder et barn eller en ung, arbejder jeg ikke ud fra én metode, men ud fra det, jeg ved virker i virkeligheden. Jeg ser mønstre, jeg aflæser reaktioner, og jeg ved, hvordan man skaber kontakt og forandring – også når ordene mangler. Min erfaring gør, at jeg hurtigt kan vurdere, hvordan vi bedst skaber ro, fremdrift og udvikling.
Jeg er vant til at arbejde både med komplekse problemstillinger og med børn, der “ikke siger noget”, “ikke vil snakke” eller “bare virker vrede”. Jeg ved, hvordan man holder det rum – og jeg gør det med sikkerhed, stabilitet og blik for, hvad der skal til for at noget begynder at løsne sig.
Terapien hos mig er ikke tilfældig. Den er bygget på følelsesmæssig og fagligt overskud og erfaring, som gør, at jeg kan handle præcist og ansvarligt i det, der viser sig. Og jeg ved, hvornår vi skal sætte ind og gå langsomt frem – og hvornår vi skal vente. Min rolle som mor til tre børn og et liv alene med dem og som selvstændig har lært mig alt om et liv med balance. Mine evner somsensitiv, kommer endnu stærkere til udtryk og fordele i min terapi med unge og børn.
Om terapi kan have bivirkninger – er det helt korte svar er: Ikke i klassisk forstand.
Men terapi er et rum, hvor barnet får mulighed for at sætte ord på det, der gør ondt, forvirrer eller har været gemt væk. Og det kan i sig selv skabe følelsesmæssig bevægelse. I nogle tilfælde kan det betyde, at barnet i en periode bliver mere følsomt, mere stille eller mere åben – simpelthen fordi noget indeni begynder at få plads. Det er ikke farligt. Det er en del af processen.
At arbejde terapeutisk er ikke at “åbne op for noget man ikke kan lukke igen” – det er at give barnet sprog, støtte og redskaber til at rumme det, der allerede findes. Når terapi foregår i et trygt, respektfuldt og professionelt rum, er det ikke noget barnet tager skade af. Tværtimod. Det bliver en mulighed for at bearbejde, forstå og styrke sig selv indefra og det giver et godt selvværd.
Her ses nogle af de reaktioner der kan komme efter terapi:
Ønsker du at booke tid eller ønsker du en samtale, bedes du skr
© 2025 KAhypnosis
