Hypnoseterapi

Mere om Hypnoseterapi

Hypnose er noget af det smukkeste, jeg kender. Det er også derfor, det er mit hjertebarn — fordi jeg igen og igen ser forandringen, den skaber, og vender trofast tilbage til den efter gentagne endte uddannelser, fordi jeg ser, hvor dybt og kærligt det hjælper mennesker med at skabe den forandring, ro og den tilstedeværelse og kontakt til sig selv, som de fleste længes efter i deres liv. Når jeg arbejder med hypnosetilstanden på en tryg, kærlig, nænsom og respektfuld måde, sker der noget helt særligt for de mennesker, jeg har haft i terapi. De kommer i kontakt med de dybeste lag af dem selv, som ofte ligger gemt bag tanker, forventninger og gamle mønstre. Det, som også kaldes den kritiske faktor i hypnosesproget, brydes, og mine klienter får et dybt og meningsfuldt kontaktmøde med sig selv og deres liv, som i bund og grund viser dem, hvem de i virkeligheden er — uden alt det andet, der forstyrrer.

For mig handler hypnose ikke om at fikse noget. Det handler om at skabe den plads og ro til, at du selv kan mærke, hvad der er rigtigt for dig — og at støtte dig i at give slip på det, der ikke længere tjener dig. Når vi mødes i terapien, er det ikke en standardpakke, der tilbydes. Det er ikke en hokus pokus-oplevelse, men en dyb seriøsitet ind i det fælles rum, hvor vi sammen finder ind til det, du har brug for og den vandring du skal på i dit indre. Det er her, hvor din længsel om at blive mødt relationelt bliver taget dybt seriøst, fordi jeg ved, hvor smertefuldt det kan være ikke at blive mødt på den måde, du ønsker at blive mødt på. Og det kan være meget forskelligt fra menneske til menneske og fra gang til gang. Det er sårbart at mærke sig selv på den her måde, for det konfrontere dig med hvor længe du har haft mistet dig selv og det kræver et ægte møde og forståelse lige der når du slår øjnene op igen. 

Jeg elsker hypnose, fordi det kan så meget. Og samtidig erkender jeg også og ved, at det ikke altid kan stå alene. Nogle gange har vi brug for at støtte processen med andre elementer — samtale, kropsligt arbejde, praktiske redskaber eller noget helt fjerde. For mig er det vigtigste, at du føler dig mødt som det hele menneske, du er, og at vi sammen skaber en vej, der føles tryg og dybt meningsfuld for dig som menneske, uanset hvad du tror på, hvad du kommer fra, og hvordan du oplever verden. Så længe du går herfra med en oplevelse af at noget har ægte forandret sig.  

Når vi arbejder med hypnose, arbejder vi ikke kun med hovedet — vi arbejder med hele dig. Hele dig, er dine tre hukommelser og dine tre bevidstheder. Det er dem, vi vil forene, for det er, når de ikke er i kongruens, vi oplever vanskeligheder i det indre. Det er her, forandringer for alvor får lov at slå rod. Ikke som noget, du skal tænke dig til, men som noget, du kan mærke, leve og være i, uden at blive væltet omkuld.

Hvis du mærker, at du er nysgerrig, eller hvis noget i dig længes efter større forandring eller mere ro, så er du altid velkommen til at tage kontakt og finde ud af, hvad der er det rigtige for dig. Vi tager det stille og roligt, i dit tempo. Hos mig finder du et menneske bag, som forstår og ser, hvordan følelsesmæssige problematikker står i vejen for alt det, som du ønsker at være og gøre som det frie menneske, du i virkeligheden er.

En gammel metode i en ny tid

Hypnose er langt fra noget nyt. I virkeligheden er det en elgammel metode, der har været brugt i mange århundreder — helt tilbage til en tid, hvor man arbejdede med menneskets indre tilstande på en måde, som vi først i de senere år er begyndt at få øjnene op for igen, fordi vi ønsker at finde tilbage til det i os selv som er sandt. I dag skal alt dokumenteres, før folk erkender det og hypnosen er elgammel — fra en tid før der fandtes systemer og ord der kunne sættes på. Men heldigvis begynder moderne forskning for alvor at indhente det, som mange praktikere gennem tiden har oplevet i arbejdet med hypnosen: At det har den mest effektive virkning. At det kan støtte mennesker i at skabe kontakt til sig selv på en måde, som mange andre metoder har svært ved at opnå alene og at den seneste P.h.d forskning viser, at hypnose er den mest effektive metode blandt dem, der blev testet — og hvert år tager det endnu mere fart indenfor området, i jagten på dokumentationen om at forstå fænomenet, for mennesker som ikke mærker den i sit indre og i sin kerne. Forskellen handler også meget om den, som faciliterer det indre arbejde du skal igennem. I gamle dage blev man født med et talent — som musiker, kunstner eller terapeut. I dag kan vi tillære det meste. Men dem, som er født med essencen og den indre følelsesmæssige forståelse — og som lever hypnosen som sit indre kompas — faciliterer naturligvis denne proces langt bedre end en, som har været nødt til at tillære sig teknikken igennem erfaring.

Kan alle komme i terapi og er der bivirkninger

Nej – jeg tilbyder ikke terapi til alle.

Jeg vægter dybde, kvalitet og ansvar højt, og derfor vælger jeg bevidst, hvem jeg arbejder med. Mit mål er at løfte det terapeutiske felt – ikke blot at tilbyde endnu en samtale, men at skabe ægte, varig forandring. Jeg arbejder kun med klienter, der reelt ønsker forandring, og som er villige til at engagere sig i processen. Terapi hos mig kræver mod, ærlighed og vilje til at gå i dybden. Hvis man blot har ønsket om at “prøve det af”, vil man ofte få mere ud af et andet tilbud – og det henviser jeg respektfuldt til.

Jeg arbejder med både børn og voksne – børn helt ned til 6 år – og har erfaring med meget komplekse udfordringer. I dag har jeg valgt udelukkende at arbejde med diagnoser som ADHD, ADD, PTSD og autisme, fordi jeg oplever, at netop disse mennesker kan have særligt stort udbytte af den form for dybdegående terapi, jeg tilbyder. Jeg kender mine egne begrænsninger og jeg har valgt at være god til mit felt, mere end at være god til det hele.

Hypnoseterapi er generelt en sikker og nænsom metode. De fleste oplever dyb ro, klarhed og følelsesmæssig forløsning efter en session.

Ja – Hypnosen kan give lette bivirkninger.

I nogle tilfælde kan man opleve  kortvarigt træthed, følelsesmæssigt berørt eller lettere forvirret efter en dyb session – især hvis man har arbejdet med svære temaer. Det er helt naturligt og en del af processen. Det kan sammenlignes med den måde kroppen reagerer på efter massage eller følelsesmæssig bearbejdning. Derfor får du altid tid til at lande roligt efter sessionen, og jeg følger op, hvis det er nødvendigt. Er du ung med en diagnose er jeg altid i tæt kontakt med familien undervejs og der bliver taget ekstra tid ud til forløbet, da der her er tale om langt mere sårbare processer. 

Hvad er hypnoseterapi

Hypnoseterapi er en effektiv, dybdegående terapiform, hvor du – i en afslappet og fokuseret tilstand – får adgang til dit ubevidste sind. Her arbejder vi med de underliggende årsager til angst, stress, lavt selvværd, traumer og fastlåste mønstre.

I hypnose er du stadig vågen og har fuld kontrol, men dit sind er mere modtageligt for forandring. Det gør det muligt at omprogrammere gamle vaner, tanke- og følelsesmønstre, som ikke længere tjener dig. Men hos mig omprogrammere vi ikke, vi forløser det.

Hypnoseterapi kombinerer klassisk psykologi med det nyeste inden for mental sundhed og neurovidenskab – og bruges i dag af både psykologer, læger og alternative behandlere verden over.

Hos mig bliver hypnoseterapien altid skræddersyet til dig og dine behov – hvad end du ønsker at slippe angst, genfinde ro eller styrke din selvtillid.

Hvad kan hypnosen hjælpe med

Hypnose kan hjælpe dig med at slippe angst, stress, traumer, fobier og negative tankemønstre. Såvel som fysiske smerter. Det er også effektivt ved lavt selvværd, søvnproblemer, sengevædning og vaner (som rygning eller overspisning) og følelsesmæssige blokeringer.

Ved at arbejde med det ubevidste sind skaber hypnoseterapi dyb forandring – dér hvor problemerne starter.

Jeg har de seneste 6 år arbejdet med meget komplekse tilstande med gode mærkbare og vedvarende forandringer. Hvis du trykker på terapi, kan du se en lang række af problematikker som er de mest sete indenfor terapi og dem som oftest går meget igen her hos mig. 

Kan alle hypnotiseres og kan alle få gavn af terapien

Ja, som udgangspunkt kan alle mennesker hypnotiseres. Også dem som siger de ikke kan. Oplevelsen er naturligvis meget forskellig og langt fra det du ser på TV. Hypnoseterapi og underholdningshypnose er to meget forskellige ting og der er en helt særlig teknik til at udvælge dem som er nemt hypnotiserbare til underholdning og shows. Det er altid en sikker vinder at bringe dem ind i showet som hypnotiseren ikke skal kæmpe med og det giver naturligvis også de bedste shows. 

Når det så er sagt, er det nødvendigt at der er en grundliggende og fundamental tillid fra klientens side, for at kunne gå i terapien, da terapeuten ikke ønsker at bruge klientens tid, på at få klienten i hypnose og det er nemmere for terapeuten at der er tillid, for så skal der ikke kæmpes for at få klienten i tilstanden. 

Terapien opleves også meget individuel i terapien hos mig. Da jeg arbejder meget forskelligt fra person til person og nogle har følelsen af at det er det vildeste de nogensinde har prøvet, imens andre ikke har følt de har været i hypnose – og kan derefter være helt chokeret over det har taget 20 minutter. Så det er meget individuelt hvad mennesker oplever undervejs i deres forløb.  

Som udgangspunkt kan alle hypnotiseres, men naturligvis er det nemmere at give dem ret, som siger de ikke kan, selv om dem med uddannelser bag sid, naturligvis kender og har set andet. Men det er ikke en kamp de fleste gider at gå ind i og derfor er det bare blevet sådan at nogle er mere hypnotiserbare end andre. Hvis du sidder med en følelse af du ikke kan eller har oplevet et forløb hvor du intet fik ud af det, så har du formentlig været i hænderne hos en der ikke har formået at give dig det med du har haft behov for eller også har du nok ikke været tryg nok hos din behandler, til at du kunne give dig hen og det vigtigste er at du har en følelse af at det var mærkbart eller blev forløst. 

Min erfaring som hypnoseterapeut

Min første uddannelse var en hypnoseterapi uddannelse og der var ingen tvivl om at det lå mig mere end naturligt at forstå og praktisere det. Vi måtte først tage klienter ind fra 3 modul og jeg kunne allerede hypnotisere fra første dag jeg så det og kom derefter hjem og prøvede det på min dengang kæreste. Det er 6 år siden og jeg har været fuld tid beskæftiget siden. Jeg har altid hypnosen med mig i alt hvad jeg gør og det gav mig en anden måde at forstå og opleve verdenen på. Det var som om alt gav mening på et dybere plan og det jeg vidste, fik et navn og følelser fik en forståelse som jeg aldrig har kunne sætte ord på før. Selvom det er mange år siden jeg blev uddannet erkender jeg også at der kan være mange måder at se tingene på og derfor er det vigtigt for mig at “walk the talk” – de fleste med uddannelsessteder og klinikker går ikke selv i supervision, når de tilbyder det, men for mig har det været det vigtigste at være ydmyg omkring og derfor går jeg selv i supervision.